DanmarksQuizzen




Hans Otto Bisgaard er tilbage på skærmen efter 10 års pause. Han står i front for den daglige quiz - DanmarksQuizzen med sjove gamle klip fra den nyere danmarkshistorie.

Velkommen til DanmarksQuizzen som er TV 2 Charlies helt nye quiz. Her går nostalgi og paratviden op i en højere enhed, når vi skal se på klip fra de sidste 50 års danmarkshistorie.

Noget på spil
Der skal quizzes i otte runder inden for et bestemt årstal. Hvert rigtigt svar udløser gode danske kroner, og det handler om at skrabe så mange penge som muligt sammen inden finalen. Derfor gælder det om at gå til vaflerne i konkurrencen og at være oppe på lakridserne, som man vist sagde engang.

Danskerne på kornet
DanmarksQuizzen tager udgangspunkt i store begivenheder, der var på alle avisforsider og på alles læber, men vi skal også se nærmere på de hverdagsting, som selvsagt også har fyldt vores liv. Hvad gik vi egentlig rundt og talte om, hvad gjorde vi, og hvad prægede vores liv da vi var yngre? Det handler DanmarksQuizzen om.

Nye deltager hver dag
I hvert program står kampen mellem to hold, som har en eller anden historie sammen, så de kan supplere hinanden og finde frem til de korrekte svar. Vinderholdet går videre til den næste runde i DanmarksQuizzen, hvor nye udfordrere står parat.