Have Haves...


Hver torsdag kl. 21.25 fra den 10. marts 2005 viser TV2 en ny serie programmer om alt det udendørs. Det er masser af tips og gode råd, både til dem, der frygter haven og til dem, der elsker den. I hvert program besøger have-designeren Stig Lauritsen en ny have og et nyt par, der mangler en samlet plan for deres have - og det hjælper Stig dem med.

Men hvad parrene ikke ved er, at han ikke kun vil tegne en plan. I kulissen venter en hel flok gartnere, tømrere og andre håndværkere, klar til at lave hele haven om i løbet af bare én dag. Hvis parrene vel at mærke accepterer planen og selv trækker i arbejdstøjet.

Og det bliver otte meget forskellige haver, der bliver vist frem. Et sted laver Stig en forhave om til et blomsterorgie med inspiration fra Monets have i Giverny, et andet sted planter han de rigtige middelhavsvækster, der kan tåle den direkte sol på en tagterrasse og et tredje sted laver han en række-hushave om til en barokhave med symetrisk anlagte bede og kighuller i hækken.

Have Haves, hver torsdag på TV 2 >>