Hjerterum 2004![]() Hvor er det, skabet skal stå - og hvis skab skal det egentlig være? Det er det klassiske spørgsmål, når par skal flytte sammen.
Vibeke Brinck skal forene parrets forskelle ved hjælp af gode ideer og 10.000 kr. til materialer. Og med hensyn til den praktiske udførelse er der hver gang to hjælpere, som de to hovedpersoner hver især har valgt. Hjælperne fungerer som advokat for deres ven eller veninde og kommenterer undervejs udviklingen af det fælles hjem ud fra deres viden om hovedpersonerne. Imellem flyttekasserne og arbejdet med indretningen er der også tid til at høre historien om, hvordan parrene har fundet sammen i kærligheden, og hvad de mener om den anden person og dennes indretning.
DR1 sendte 10 nye afsnit af Hjerterum i foråret 2004 på tirsdage kl. 20.00 fra d. 6. januar til 9. marts.
Læs mere >>
Hjerterum 2006![]() Hjerterum er boligprogrammet, hvor forelskede par flytter sammen for første gang. Det kan være svært når boligindretningen i de to tidligere hjem skal forenes. Vi går tæt på folks drømme om at flytte sammen og boligstylist Lisbett Wedendahl hjælper til med, at mikse 'dit og mit', så det ender som 'vores'. Til at holde styr på det hele er Jens Blauenfeldt, der er programmets vært. Hvor er det skabet, skal stå - og hvis skab skal det overhovedet være. Det er det klassiske spørgsmål, når par skal flytte sammen. Og svarene er ikke altid lige til. I hvert fald ikke, hvis den ene foretrækker indretningen lys og bar, mens den anden er til masser af nips og mørke, man kan hygge sig i. Det kan man opleve i DR1s boligmagasin 'Hjerterum', hvor programmets vært Jens Blauenfeldt sætter stolen for døren for 10 par med vildt forskellige opfattelser af rigtig boligindretning, som nu skal forenes i et fælles hjem. Selvom man er flyttet sammen i hjerterne, kan der stadig være langt til det mere praktiske med at skabe et fælles hjem, når modsætninger mødes. Hvad gør man når spisebordet fx. helst skal kunne bære en bilmotor, og den anden part gerne vil have sit hvide designerspisebord med i det fælles hjem? Til at hjælpe parrene sikkert ned ad den følsomme vej mod samme folkeregisteradresse medvirker boligstylist Lisbett Wedendahl i alle programmerne. Hun skal forene forskellene ved hjælp af gode ideer og 10.000 kr. til materialer. Og med hensyn til den praktiske udførelse er der hver gang et hjælpeteam bestående af parrets nære venner eller familie, som løbende kommenterer udviklingen af det fælles hjem ud fra deres viden om parret. Imellem flyttekasserne og arbejdet med indretningen er der også tid til at høre historien om, hvordan parrene har fundet sammen i kærligheden, og hvad de mener om den anden person og dennes indretning. Fif & fiduser ...Blandt de medvirkende par kommer vi rundt i det meste af landet, og de deltagende par har vidt forskellige baggrunde.Men en ting har de tilfælles: De skal nu leve med i hvert fald en ting i deres kommende hjem, som de gerne havde undværet. Det er nu ikke kun de medvirkende, der får glæde af indretnings- arkitekten. I processen med at forene forskellige hjem vil der løbende være masser af fif og fiduser at hente for de seere, som ikke nødvendigvis står overfor at skulle flytte, men gerne vil have et par gode ideer til at pifte hjemmet lidt op, uden at økonomien lider alvorlig skade. |