I en anden del af Danmark Midt i Danmark på Fyn ligger Aarup. Og midt i Aarup ligger Lindebjerg, et bosted for voksne udviklingshæmmede, som er omdrejningspunktet for TV 2s nyskabende og humoristiske dokumentarserie "I en anden del af Danmark".
I serien møder vi de fire udviklingshæmmede venner Jan, Lillian, Flemming og Lillie. Det er fire livsglade venner, som lever et liv, der på mange måder ligner mange andres – og dog!
Hen over sommeren har TV 2 fulgt de fire venner tæt i deres hverdag fuld af store og små begivenheder, sorger, glæder og drømme. Jan, Lillian, Flemming og Lillie lever et liv, der på mange måder ligner mange andres. De går på arbejde, holder fødselsdag, besøger venner, køber nyt tøj, forelsker sig og tager på sommerferie. Men af og til ser tilværelsen og verden alligevel helt anderledes ud gennem deres øjne.
Dokumentarserien ”I en anden del af Danmark” giver et unikt kig ind i de fire venners verden. Målet med serien har været at producere en tankevækkende og humoristisk dokumentarserie med masser af livsglæde og kærlighed til de små ting i livet.
   
Foto: Henrik Ohsten/TV2
|