Ushi Heiku

Ushi Heiku blev præsenteret på TV Danmark første gang i efteråret 2002 og har siden da været genudsendt mange gange. I alt 36 udsendelser blev det til med to kendte danskere i hver.

Ushi Heiku – en temmelig tåbelig og fræk men trods alt charmerende japansk journalist - og hendes producer, Tar tog fusen på 72 danskere i løbet af 5 sommervarme uger. interviewene skulle gennemføres, inden rygtet spredte sig og nogen begyndte at ane uråd. Og det lykkedes!

Langt de fleste røg lige i fælden: Mads Christensen, Klaus Bondam, Zindy Laursen, Remee, Flemming Østergaard, John Faxe, Jesper Skibby, Bjarne Henriksen og mange mange flere…De fik tarvelige spørgsmål som f.eks. ”You like sex in morning or better evening?”. Og i Jason Watts tilfælde kom interviewet til at handle om, hvorvidt det er forsvarligt at køre rullestol, når man er fuld.

Af indlysende årsager kan succesen ikke genoptages, men figuren er med tiden blevet en kult figur og serien er blevet TV Danmarks største hit nogensinde med en kvart million seere hver uge i den første visnings-periode.